Reykjavik har vokseværk. Det,
der tidligere var et sommerhusområde, er nu ved at forvandles til et
villakvarter og på denne byggeplads finder et barn noget, der viser sig at være
en menneskeknogle. Den har ligget så længe, at arkæologer må udgrave skelettet,
sandsynligvis af en gravid kvinde. Kriminalfolkene Erlendur og Sigurdur sættes
på sagen og stykke for stykke afdækkes en brutal historie. Sporene fører tilbage
til anden verdenskrig, og det viser sig, at gravens indhold er et helt andet end
forventet. De fleste vidner vil være døde, men de sidste ord fra en gammel
døende mand fortæller om en ældre kvinde, som ofte viser sig i området og altid
er klædt i grønt. Kan hun hjælpe med sagens opklaring?
(Bagside teksten fra den danske udgave ”Tavs som graven”, Forum 2004)