Nordisk bibliotekuke 8 - 14 november 2010

Årets tekster for voksne og ungdom - Når asken skjelver 

Volvens Spådom / Voluspå – et dikt om verdens skapelse og undergang vers 22-35 (37-50), side 52-67 Oversatt av: Professor Anne Holtsmark Illustrasjoner: Dagfinn Werenskiold (Oslo Rådhus) Forlag: Gudrun Publishing, London, 2001. 91 sider. Diktet I følge den gamle norrøne religionen er visjonen Voluspå den mest hellige fortellingen om verdens skapelse. Den er også et av de vakreste diktene som er blitt bevart fra vikingtiden. Man kan ikke med sikkerhet si hvor og når diktet ble forfattet, men de som har studert Völuspá, er noenlunde enige om at diktet er helnorrønt av karakter og forfattet et sted i Skandinavia, neppe før år 700, men nesten sikkert før år 1000. Diktet blir presentert av en volve (spåkvinne), og det beskriver hennes visjoner av både fortiden og fremtiden. I begynnelsen av diktet sitter hun ved den allmektige faderens føtter (Odin), og ser den tid da ingenting fantes. Så beskriver hun hvordan guder og menn ble skapt, hvordan deres liv i begynnelsen var uskyldig og lykkelig, de forskjellige gudenes konflikter, og til slutt verdens gjenskapelse. Diktet finnes i sin helhet i to islandske håndskrifter fra middelalderen. Den versjonen som er brukt her – håndskriftet Codex Regius – og som sannsynligvis er fra 1200-tallet, regnes vanligvis for å være det beste av de to. (Fra Volvens Spådoms forord, av Björn Jónasson)
La den rette komme inn, side 276-294 Forfatter: John Ajvide Lindqvist Oversetter: Henning J. Gundersen Forlag: Cappelen Damm, 2005, 2008. 521 sider
Ved første øjekast er der ikke mange fællestræk mellem de to tekster der er tiltænkt de voksne deltagere i Skumringstid. Der er tale om en række (måske) 1200 år gamle vers og en gyseroman fra 2004. Når man søger dybere ned i tekstens lag finder man dog forbløffende tematiske sammenfald mellem arkaisk lyrik og topmoderne prosa. De mødes i frygten for mørket, vildskaben og det ukendte – universelle angstobjekter, kan man påstå, men i dette tilfælde dukker en typisk nordisk entitet op: Den guddommelige skælm. Skælmen er lige dele galgenfugl og intrigemager, kaosspreder og ondsindet Prometheus. Vi taler naturligvis om Loke. Vampyren i Lindqvists bog er et ældgammelt androgynt barn ved navn Eli. En form for evig ondskab bag en facade af total uskyld. Ligesom Loke er den ikke fuldstændigt ond. Den følger blot sin natur. Dens noget særprægede diæt byder den at udføre visse handlinger. Loke drives af det anarkistiske galsind der flyder i hans jætteblod. Eli opsøger inderligt venskab med romanens hovedperson – drengen Oskar. Loke blandede blod med selveste Odin. Vi har at gøre med det man, indenfor litteraturvidenskab, psykologi og religionsvidenskab, kalder for Trickster-figuren. En skikkelse der går igen i mange myter og historier. I de to uddrag er de respektive tricksters nået hver deres Rubicon, med store konsekvenser for omverdenen. I asernes verden er Ragnarok brudt ud, mord-ulvene flokkes om Midgård og Fenris river sig løs. I nutidens Sverige mister Eli kontrollen over sin monstrøse og børnehungrende skabning, mens Oskar kæmper mod sin helt egen, personlige og symbolske varulv. Og henover disse to verdener på randen af ulykke svæver menneskets ældste kulturelle tendens: Vi maskerer de ting vi er bange for bag dæmonansigter og tvekønnede hamskiftere. Vi mytologiserer vores bekymringer. ”Stærkt Yggdrasils-Asken skælver / Oldtræet brager Jætten er løs”, lyder det gamle vers. At asken skælver betyder grundlæggende at vores rodfæstede verdensbillede går i stykker og de grusomme ting under overfladen kommer til syne. Det er præmissen for Ragnarok, når muspelsønnerne myldrer ud af deres mørke huler. Det er også betingelsen for al moderne horror. Martin Schjönning, Litterat
Årets tekster for barn og unge
Skammarens dotter Forfatter: Lene Kaaberbøl Oversetter: Øystein Rosse Forlag: Det Norske Samlaget, 2002, 2005
Uddraget fra Skammerens datter indeholder nordisk inspireret almue-romantik, blandet med både det magiske og det psykologisk realistiske. Det magiske i scenen er ikke stort, larmende og "flashy", som i amerikansk high fantasy - det er underspillet, intenst, personligt og lurende, i en fantastisk nordisk tradition, der også inkluderer det onde øje, sejdbrygning, runeristninger, forbandelser, ellefolk, brøndmænd, genfærd og en masse andre fænomener. Med andre ord lægger kapitlet sig klods op ad de nordiske folkeeventyr, men i en moderne tone, med moderne fortælleteknik. Det er i dette krydsfelt af realisme, romantik og magi at man virkelig finder Nordens sjæl i nutidig litteratur. Martin Schjönning, Litterat
Historia om den blå planeten Forfatter: Andri Snær Magnason Oversetter: Ine Camilla Bjørnsten Forlag: Lydbokforlaget 2009 (Karviland 2008)
På en blå planet langt ute i verdensrommet lever det kun barn. De kan selv bestemme når de vil leke og når de vil legge seg. En dag lander det en mystisk mann. Han kommer med en rekke uimotståelige tilbud til barna, som skal gjøre livene deres mye enklere og lykkeligere. Blant annet spikrer han fast solen så det alltid er lyst og lærer dem å fly ved å børste støvet av sommerfuglenes vinger. Og alt han krever til gjengjeld er en bitteliten del av ungdomsfølelsen i barnas hjerter... ”Historia om den blå planeten” av den islandske forfatteren Andri Snær Magnason har vunnet en rekke priser og boken er utgitt i mer enn 20 land. Denne stort anlagte og fantastiske fabelen har alt som skal til for å bli en av de barnebøkene du husker og har med deg resten av livet.